Cuba rejse dag 10-11-12: Havana, UNESCO city, sol og son

Af Marina Aagaard, MFT

I dag skal vi til Havana; på cubansk La Habana, eller Ciudad de La Habana (Havana City).
Det er sidste stop på vores Cuba rundrejse og en ønskedestination.

Havana – La Habana

Havana er en eksotisk storby med caribisk steming, øens største by og Cuba’s hovedstad. Et virvar af imponerende fæstningsværker, historiske bygninger og forfaldne boligblokke og huse.

Der er cirka 2,1 millioner indbyggere og hvert år besøger over 1 million turister byen, flest i december-marts. Byen blev grundlagt i 1515 og fik bystatus i 1592.

Havana er meget mere end et oldtimer amerikanerbil paradis. Den gamle bydel, Havana Vieja, blev erklæret UNESCO World Heritage Site i 1982.

Køreturen til Havana

Vi er vågnet op i Vinales. Efter en tur i byen pakker vi bilen før middag.
Vi kan køre sydpå til Pinar del Rio og så nordpå ad motorvejen; 183 km, en 2½ t køretur.

Eller direkte nordpå ad mindre veje igennem et mere bjergrigt landskab, cirka 200 km. Henrik, som er chauffør, vælger det sidste. Jeg formoder, at vejene vil være særligt hullede – og får ret – men landskabet er virkelig flot, så vi fotograferer på livet løs.

På vejen har jeg håbet på, at vi kan få noget at spise og få tanket. Men i de fire byer, vi kører igennem, er der enten ikke noget spisestedslignende eller der ser tiltalende ud og tre af dem er der ingen tank med gasolina especial, ”den blå”.
Heldigvis finder vi en tank, hvor vi kan få tanket op. Af mangel på frokost køber jeg en stor pose mandler, men efter den femte harske mandel, må jeg erkende, at det var 5,55 CUC lige ud af vinduet (tanken lignede heller ikke et sted med mange besøg).

Desværre betyder rutens beskaffenhed, at vi kommer for sent til vores aftalte, den inkluderede pick-up i Havana – og vores agent tager ikke telefonen, så vi kan ikke aftale ændret ankomsttidspunkt. Sådan er Cuba også.

Vi skal aflevere bilen samme sted hvor vi modtog den; overfor Hotel La Bosque (hotellet ligger i et regnskovslignende grønt område). Afleveringen går relativt hurtigt og problemløst. Bortset fra at udlejeren fortæller, at ”der står her på lejekontrakten, at I skal betale 60 CUC i bøde (for at have misforstået betjentens signal i Vinales). Selvom det er helt urimeligt: Jeg betaler bøden uden at mukke; for hvad kan man gøre? Ingenting ifølge de lokale.

Herefter går jeg ind i det lillebitte VIA Rent-a-car kontor (også her laver de “du-skal-købe-bilforsikring” nummeret) og spørger de to siddende mænd, om de vil hjælpe med at bestille en taxi. Deres svar er en hånd der peger over mod hotellet. Jeg går ud af døren og refererer svar til Henrik, som ret højlydt udtrykker sit mishag. Det må de have hørt inde i buret, og måske have forstået “dårlig anmeldelse på TripAdvisor”, for da vi går over mod hotellet, bliver vi overhalet af den ene, som skynder sig ind på hotellet og taler med receptionisten …

Rapido privat taxi

Efter kort tid kommer der en vogn, der ikke helt ligner en taxi. Chaufføren springer ud og lægger vores kufferter op på taget. Der bliver de sikret med et relativt smalt elastikbælte … Henrik dokumenterer monteringen bare for en sikkerheds skyld.

Vi sætter os ind i bilen med vores rygsække med kameraudstyr tæt ind til kroppen. Lige før vi kører, sætter en kvinde sig ind i bilen – hun bliver præsenteret som ”min hustru”, så naturligvis kører hun med.

På bilens bagrude står der ’rapido’ og det holder stik. Chaufføren kører som om bilen er stjålet og zig-zag’er frisk ind og ud mellem store og små biler og forhindringer på vejen. Heldigvis når vi hele frem til vores hotel.

På hotel

Hotellet er Armadores de Santander. Pris for et dobbeltværelse cirka 1500 DKK (på skilt i reception, men cirka 1000 på nettet) i maj (lavsæson). Beliggenheden er noget nær optimal: Med udsigt til den gamle havn og lige op ad Habana Vieja, Havanas oprindelige bydel.

Hotellet er af ældre dato (’autentisk’ er fint med mig), men har, viser det sig, ekstra megen ’patina’ og overraskende facilitets- og servicebrister, blandt andet toiletter (på tagterrasse og ved restauranten) uden hverken rengøring, bræt eller papir …

Vi tjekker ind ved den lille reception. Vi er i storbyen, så der bliver talt engelsk. Check-in går hurtigt og nemt. Så kommer porteren og tager bagagen. ”Vi skal denne vej. Elevatoren virker ikke i øjeblikket.” Så vi går ud i en baggård og tager personaleelevatoren op. Kun for at prøve den; resten af tiden tager vi naturligvis trappen op til tredie, øverste, etage.

Efter indtjekning vil vi på nettet, men vi får at vide, at på dette hotel kan man ikke komme på internettet med vanlige Etecsa internetkort. Man skal i nogle hoteller bruge særlige Habana Vieja hotelkort. Også her.
Receptionisten tilføjer: “Vil man bruge de almindelige internetkort, kan man gøre det i en park 10 blokke herfra”. Den morgen vi skal rejse finder vi ud af, at der næsten lige uden for hotellet er en lille grøn plet, hvor der også er internetforbindelse.

På internetkort jagt

Lige nu vil vi gerne købe hotel-internet-kort, så vi kan arbejde lidt. Men det kan vi ikke. Dem har de ikke her på hotellet. Jeg ligner et spørgsmålstegn. “Men I kan prøve på et af de andre hoteller i nærheden” … altså: Held og lykke til jer!

Så vi går en tur i byen, ind på fem forskellige hoteller, som oplyser, at de ingen kort har (tilbage). Der er åbenbart en begrænset mængde, så vi må gå med uforrettet sag.

Vi går tilbage på hotellet og siger, at vi nu vil vi gerne have hjælp. Den får vi i form af sætningen: ”I kan prøve på Hotel San Felipe”. Så vi går tilbage hen til det nævnte hotel. Jo, der kan de godt hjælpe med nogle kort. Vi får fire kort.
Første dag koster Etecsa kortene 1 CUC pr. styk i San Felipe receptionen, sidste dag koster de 5 CUC pr. styk i baren (inklusive en drink); måske har hotellet fået nok af outsidere på kort-jagt?).

Vi går tilbage til vores eget hotel og kommer på nettet. Henter mails i slowmotion og skriver lidt.

Sightseeing i centrum

Så går vi igen ind i de smalle gader i den gamle bydel. For hvert eneste skridt vi tager, er der noget at se, mennesker, huse, kunst og biler (på denne truck kravler to aber rundt).

Der er utroligt mange restauranter at vælge mellem og adskillige ser spændende ud.

Vi bliver shanghajet af en fyr i en trappeopgang, Los Mercaderes. Ved siden af døren hænger et TripAdvisor Excellent banner (der dog ikke nødvendigvis er garanti for et supermåltid). Vi kigger på menuen og overvejer længere end vanligt. Menukortet er nu fristende, så vi går ind og op. Her får vi et bord nær vinduet og tjeneren lokker os til at bestille stedets velkomstdrink. En sødlig, men frisk citrusbaseret sag. Til den bestiller vi en speciel cubansk humus med bananchips til. Lækkert.

Så får vi henholdsvis gazpacho og rødbede carpaccio og dernæst cubanske spareribs (Henrik) og en fiskeret, der er helt i top; hvid fisk i hvidvinssauce med en luftig skum på toppen. Hertil drikker vi vand.

Der er ingen særlig dessert, så vi stopper efter to retter, og går tilbage på hotellet og på hovedet i seng. Det har været en meget lang dag.

Hop on hop off tur

Ved 7-tiden går vi ned i restauranten for at få morgenmad. Der er ingen, hverken gæster eller tjenere, men efter et øjeblik dukker en tjener op.
Der er ikke mange valgmuligheder, så vi vælger kaffe, mangojuice, toastbrød (på hele Cuba-turen udelukkende hvidt brød) med smør og marmelade. Desuden får Henrik omelet, mens jeg tager tre små morgenmadspandekager. Vi får også begge yoghurt, en meget lyserød Danon-lignende sag. Vi takkede også ja til frisk mango, men den kommer nu ikke. Og vi er egentlig mætte.

Borddækningen er med fuldt bestiksæt inklusive fiskeknive.

Derefter går vi igen en tur gennem gaderne og kommer til den store plads foran parlamentsbygningen. Henrik fotograferer amerikanerbiler på livet løs, mens jeg tager detaljebilleder. Så opdager Henrik en Habana tour bus. Vi finder ud af, at det kun koster 10 CUC per person for en 2 timers tur rundt i byen, så selvom vi egentlig ville tilbage på hotellet til frokost, kører vi med rundt.

Havana er meget stor, så vi kommer vidt omkring på turen: De 2 x 10 CUC er godt givet ud (og man kan hoppe af og på bussen hele dagen). Vi kører ad de brede boulevarder, forbi de store pladser, langs med vandet, helt ud forbi de nye(re) hoteller, og naturligvis Plaza Revolution (den kommer vi forbi to gange) og så retur til start.

Så er dagen ved at være gået, vi stiger af bussen og går tilbage igennem byen.

Rundt om på Cuba, også i Havana, samles cubanerne på udvalgte pladser (parker), hvor der siden juli 2015 er begyndt at komme wifi hotspots (trådløst internet). Etecsa hedder statens selskab, der sælger internetkort. De koster normalt kun 1 cubansk peso for en time, 6-7 DKK. Eftersom en almindelig månedsløn på Cuba er omkring 200 danske kroner, er internetbrug dyrt for de lokale, men de er meget glade for denne nye mulighed.

Efter at vi har været på hotellet og skiftet tøj, går vi tilbage til centrum.

I dag spiser vi på El Rum Rum de la Habana, en lillebitte restaurant og (rom) bar i en af Havanas ældste gader, den travle Empedrado gade. Dør og vinduer er helt åbne ud mod gaden.

Vi starter med cocktails, for det er deres specialitet: En Rum Rum mojito som er rigtig god (rigelig stærk) og en Super Pina colada, der er som vanligt, men dobbelt så stor.

Dertil får vi crutoner, brød-og-ost-kugler, som forret og vi finder ud, at dem skulle vi nok ikke have valgt. Fine, men lidt for fede for vores smag.
Som hovedret vælger Henrik steg, mens jeg vælger fisk igen. Velsmagende retter – omend med behersket krydring – god mad til prisen.

Så går vi en længere tur i byen, der genlyder af son og salsarytmer. Rigtig mange restauranter og barer har livemusik og rundt omkring danses der i lokaler og på gaderne. Der er en helt unik stemning og fødderne begynder automatisk at følge rytmen.

Ved 23-tiden er vi tilbage og i seng. Lidt kedeligt, men vi vil tidligt op.

Kunst, kultur og Cuba kost

Klokken 06:30 er vi på benene og på gaden med kameraerne. Vi vil gå langs vandet inden det bliver alt for varmt.

Vi går en lang tur og fotograferer en del.

Det viser sig at der er kunst Bienal de La Habana 2019 i Havana netop nu og der er mange spændende kunstværker langs vandet.

En favorit. Jeg er fan af refleksioner og blå nuancer.

Da vi har gået et par timer, tager vi en taxi tilbage til hotellet.

Klokken er 9:15. Vi kan lige nå morgenmad før restauranten lukker kl. 10:00. Vi går derind, men der er ikke et øje. Jeg banker på køkkendøren. Der sker intet.

Så vi går ned mod receptionen. Her bliver vi mødt af en bartender, der siger, at de kan servere morgenmad for os udenfor. Det takker vi ja til.

Der er ingen muligheder for pandekager eller omelet, men ellers får vi det samme som i går, yoghurt, toast med smør og marmelade, mangojuice og desuden en lille frugtanretning.

Så holder vi siesta: Det vil sige, at vi trækker os tilbage på hotelværelset for at tjekke in online til vores fly. Men det går så langsomt med at loade siden op, at vi må gå ned i receptionen. Det går heller ikke, der går 10 minutter for hver eneste handling.

Så opgiver vi. Pakker både en pc og mobiler i tasken og går hen på hotel San Felipe. Her modtager de gerne gæster, der vil på deres internet. Men i modsætning til de tidligere dage, hvor vi har kunnet købe kort til normal pris 1 CUC stykket, skal de nu købes i baren, der sælger dem til 5 CUC stykket, men så inklusive en vand eller en drink! Det må jeg tage med; jeg køber to kort inklusive to vand og så går vi på nettet igen. Det går hurtigere her på hotellet, men ikke superhurtigt.

Det lykkes os dog at få tjekket ind. Men ikke at få boardingkort. En meddelelse fortæller, at denne service tilbydes – desværre – ikke på denne destination, altså Cuba. (Efterskrift: Vi får faktisk tilsendt boardingkort, men får dem ikke, fordi forbindelsen er så langsom).
Efter to timers net-strabadser er vi nærmere målet, men der er et stykke vej igen.

Vi går derefter en tur i den modsatte retning af den vi plejer. Hen forbi færgeterminalen og kulturcenteret, som viser sig at være et marked, hvor lokale, men også cruise turister kommer. Det er en blandet landhandel og vi går hurtigt ud igen og i stedet ind i de små gader for at fotografere bygninger og murmalerier.

Efter kort tid går vi tilbage på hotellet for at bade og klæde om. I dag har vi fået en voucher (som del af vores overnatningsvoucherpakke fra den lokale Cuba-agent) til spisning på en lokal restaurant. Stedet er meget centralt, lige ved katedralen, La Moneda Cubana.

Vi bliver vist til rette; op ad tre sæt trapper (jeg smiler, for der har ellers ikke været mange trapper på Cuba) og ud på en tagterrasse med en super god beliggenhed og en ret god udsigt over byens tage og til den kæmpestore fæstning og Jesus-figur på den modsatte bred af Havanas naturlige havn.

Vi får at vide at det er en ’set menu’; vi kan vælge mellem oksekød, lam, kylling, fisk, hummer – og en drik efter eget valg. Derefter vil der være is og kaffe.

Før hovedretten får vi en suppe, græskarsuppe, med lyst brød til. Efter hovedretten, Henrik hummer, jeg fisk, kommer tjeneren med desserten, som er meget søde papaya stykker. Henrik bliver skuffet, for vi havde fået at vide, at der kom is? Ja, får vi at vide, men det koster ekstra.

Vi takker nej til mere …

Efter en mineralvand, som overraskende nok (de to tjenere fortalte ikke helt de samme ting) er gratis, siger vi tak for mad, lægger drikkepenge (alligevel), og går en tur i byen.
Et turistpræget sted med o.k. mad til rimelige priser; er man på jagt efter en madoplevelse, skal man vælge et andet sted.

Vi går igennem den gamle bydel i skumringen, det føles trygt og hyggeligt og her og der lyder der son musik.

Lige før vi kommer hjem, slutter vi af med et besøg på den legendariske bar (og restaurant) Dos Hermanos. Her har Hemingway – og mange andre berømtheder – indtaget Daiquiri og rom. Så Henrik får en rom og jeg får en frisk og lækker daiquiri, min første nogensinde.

Derefter går vi på hotellet, hvor vi sætter os på tagterrassen og nyder udsigten ud over den gamle havn og lysene, der spejler sig i vandet, imens vi drikker endnu en mineralvand. Selvom klokken er 23 er det stadigvæk varmt.

Så går vi i seng i god tid før klokken 00:00, fordi vi vil tidligt op og have det sidste med.

Sidste dag på open-air museum

Klokken 7 er vi tilbage i morgenmadsrestauranten. Samme procedure som i går. En almindelig continental breakfast. I dag dog med papaya juice som ikke smager specielt godt. Men de sidste tre små pandekager – i lang tid – smager dejligt.

Lige efter morgenmaden prajer vi en taxi. Aftaler på forhånd en pris på 10 CUC for at køre os til Necrópolis Cristóbal Colón. Den største kirkegaard på Cuba.

Det lyder morbidt og måske respektløst, men kirkegården angives som “open-air museum”, en top turistattraktion, og ikke uden grund.

Stedet er enormt, midt i omkring kirker er der to tosporede hovedveje på kors og udenom et netværk af brede tosporede gange; gravene er kunstværker, mange steder mausoleer i imponerende udformninger.

Necrópolis Cristóbal Colón: En af de mest berømte kirkegårde i Latinamerika, kendt for dens skønhed. Den blev bygget i 1876 og har omkring en million gravsteder. Mange grave er overdådigt udsmykket med skulpturer.

Heldigvis kommer vi lidt tidligt, så vi når at se kirkegården i fred og ro, lige inden det vælter ind ad den ene hovedport med store busladninger af krydstogtturister og et større antal taxier.

Var det noget med en pyramide til efterlivet?

Vores taxichauffør venter heldigvis på os, så efter en time kører vi tilbage på hotellet og pakker lynhurtigt. Der er ingen mulighed for at beholde hotelværelset en time – med mindre man betaler for det – og det til trods for at hotellet bestemt ikke er fyldt op …